Psykoterapeutiske samtaler
60 min.
350,00 kr.
Som led i min uddannelse til registreret psykoterapeut åbner jeg nu op for nye individuelle terapiforløb.
Jeg går på 3. år af psykoterapeutuddannelsen hos Human Education Group, og som en del af forløbet har jeg brug for øveklienter. Derfor har du nu mulighed for at få samtaleterapi til en reduceret pris.
Jeg tilbyder et trygt, roligt og nærværende rum til dig, der ønsker at udforske dig selv – dine mønstre, vaner, længsler, styrker og sårbarheder.
Terapi består grundlæggende i at integrere, reintegrere og omforme således at ressourcer styrkes og uhensigtsmæssige, forældede reaktionsmønstre mv forvandles.
Måske står du i en livskrise, præget af stress, depression eller angst. Måske er du nysgerrig på din egen historie og ønsker at forstå dig selv dybere – uden nødvendigvis at være i krise. Uanset hvad du kommer med, er du velkommen præcis som du er.
Min tilgang er helhedsorienteret og dynamisk. Det betyder, at jeg trækker på flere metoder, alt efter hvad du har brug for – bl.a. samtale, kreative udtryksformer som tegning/maling, hypnose og naturen som ramme. Jeg har særligt fokus på kroppen som medspiller i processen, fordi krop og sind altid hænger sammen. Din krop husker, og nogle gange rummer den svar, som ord alene ikke kan finde.
Hos mig får du et trygt, fortroligt rum, hvor du kan være dig – med alt hvad du rummer.
Jeg tilbyder terapi til voksne og unge, og modtager løbende supervision.
Hvem er jeg?
Jeg er uddannet socialrådgiver med mange års erfaring inden for børne- og familieområdet. Siden 2012 har jeg arbejdet med børn, unge og deres forældre, og har derfor et dybt kendskab til de udfordringer og temaer, der kan fylde i både børne- og voksenlivet.
Ud over psykoterapeutuddannelsen er jeg desuden:
* NLP coach med speciale i Enneagrammet og skyggesider
* Restorativ yogalærer og hvileterapeut
* Traumeorienteret yogalærer
* Hypnotisør
* Dynamisk Rewilding Supervisor
* Naturmedicinsk vejleder
* Healer
Siden 2022 har jeg drevet min egen klinik, Det Holistiske Helsehus, hvor jeg arbejder med personlig udvikling gennem kroppen, naturen og det ubevidste selv.
Praktisk information
Samtalerne kan foregå i naturskønne omgivelser ved Hals eller i Aalborg centrum.
Vælger du Aalborg, er prisen en smule højere pga. lokaleudgifter. I Hals kan vi, hvis du ønsker det, lade naturen indgå aktivt i terapien.
Priser:
Hals: 350 kr. pr. time (du kan booke 60, 90 eller 120 minutter ad gangen).
Aalborg: 435 kr. pr. time (du kan booke 60, 90 eller 120 minutter ad gangen).
Du booker ved at sende en SMS til 31 18 59 95. Skriv gerne, hvis du ønsker, at jeg ringer dig op, så vi kan tale om dine ønsker og behov.